Epilog
Henkell Trocken: Truly one of the sparkling wines of our time
Cykel Danmark Rejsebeskrivelse Rejser 2023
3 minutter
Jeg havde tænkt mig at skrive en epilog over ferien, men da vi endnu ikke er hjemme, er dette en sidste rejsebeskrivelse, skrevet på kahytten ombord på Oslobåden, hvor vi nyder den medfølgende Henkell Trocken Piccolo-flaske.
Henkell Trocken er en flaske mousserende sekt som udmærker sig ved ikke rigtig at fornærme nogen. Den er for musserende vin hvad Bon Jovi er for musik.
På hjemmesiden til en forhandler står følgende (ja, på ægte!):
“I hele verden er Henkell Trocken kendt for at lave mousserende vine. Alle vinkendere vil kende til dette brand og de kan skrive under på, at der er tale om nogle mennesker, som kan finde ud af at lave mousserende vine. En ting, som blandt andet gør, at netop denne type mousserende vin er så populær er, at den har en skøn, gul farve. Derudover har den nogle bobler, som er meget fine, men som der er mange af. Og ikke nok med det, så holder disse bobler i lang tid så de forsvinder ikke lige når man har åbnet vinen.”
Med andre ord, udmærker den sig ved at være gul, have bobler, og opfylde mindstekravende til at kalde sig mousserende vin, også i mere end 30 sekunder efter åbningen.
Men nok boble-snobberi. Lørdagen bød på et uventet gensyn med nære venner som jeg ikke havde set meget længe. Desværre havde DSB planlagt togbusser over storebælt, så vi måtte tage tidlig afsked med dem, for at nå et af de sidste tog over broen. Det blev turens sidste længere cykeltur. En ca. 30 km tur fra Lundeborg til Nyborg, med fuld charme fra det fynske landskab.
I København checkede vi ind på Hotel Ottilia i Carlsbergbyen, og derfra videre for at forkæle maven med bl.a. japanske Sandos (himmelsk!) i gode venners selskab.
De to dage i København blev ellers brugt på de urbane glæder som Fyns landlige idyl ikke havde: Shopping og spa-afslapning; sidstnævnte var yderst velkomment efter de godt over 300 kilometer vi havde cyklet siden vi tog afsted fra Oslo for snart 11 dage siden.
I morges pakkede vi alt sammen i cykeltaskerne for sidste gang på denne ferie, og tog mod Nordhavn for at gå om bord på Oslobåden, der skal bringe os hjem, mætte af indtryk, lykkelige og behørigt afslappet.
“Ferier, du ikke vil hjem fra”, lød sloganet fra et rejsebureau en gang, men det er ikke sådan vi føler det nu: Vi har spist os mætte i ferieoplevelser, og oplevet så meget at vi står klar til at møde hverdagen igen når den snart igen truer.
Desuden skal vi på ferie igen til september.
