Dagen startede med let morgenmad i Herskind hos mine forældre, efterfulgt af 24 km cykeltur til Skanderborg, eller 12 km længere end hvad morgenmaden egentlig tillod af forbrænding. Benene sitrede med mælkesyre mens vi tog toget til Fredericia. Byen jeg er vokset op i.
Min familie flyttede til Fredericia i 1991, og jeg flyttede fra Fredericia i 2004. Det er snart 20 år siden (undskyld!). Jeg har selvfølgelig besøgt mine forældre ofte mens de stadig boede der, men det er nu ganske længe siden jeg har set det hele, sådan ordentligt.
Derfor er det meget heldigt at Fredericia netop i dag viste sig fra sin pæneste side. Vejret var flot, og byen charmerende. Byen er naturligvis en del mere fotogen efter at Kemira, byens havnedominerende kemikaliefabrik blev ryddet, og højspændingsledningerne over lillebælt gravet ned,
Vi cyklede ud og kiggede på mit barndomshjem og Steinerskolen som lå ved siden af, og som nu er totalt opslugt af et kludetæppe af moderne parcelhusgrunde, og deres tilhørende hundeluftende pensionister. De specielle huse som var bygget sammen med skolen i deres særegne antroposofiske arkitektur ligger bevaret en som lille skjult enklave, med en lurende fornemmelse af at parcelhusene sikkert også assimilerer dem med tiden.
Touren i min fortid kom forbi Christianskirken, som var den kirke jeg sang i drengekor i i mange år. Her har kirken tydeligvis blevet opgraderet med en bombastisk port i bronze, som jeg tror vil volde fremtidige arkæologer en vis hovedpine. Vores associationer bevæger sig i retninger som okkultisme, westworld og den slags skiltning som skal advare vores fjerne efterkommere mod radioaktivitet.
Herefter tog vi tilbage til fæstningsbyen, og nød den smukke aftensol på voldene. Vi hilste naturligvis også på landsoldaten. Danmarks første monument til den almindelige, unavngivne soldat. I nat sover vi på det hippe hotel Gammel Havn, og i morgen fortsætter vi mod Fyn via Sønderjylland.
