Af naturlige årsager foregik morgenen i et lidt roligere tempo. Falsled Kro var i sandhed ferien, som man ikke havde lyst til at tage hjem fra, og endnu mere her var det stedet, hvor vi ikke helt følte entusiasmen for at cykle turens længste etape.
Fyn omfavnede dog vores trætte kroppe, og i et smukt og helt ideelt cykelvejr trampede vi derudaf, forbi idylliske bindingsværkshuse med stråtag og store herregårde; langs vandet, forbi marker og bittesmå landsbyer.
Hvad mestedelen af Fyn mangler i urbane bekvemmelighed, modregnes i fulde drag af ren idyl.
Turen endte med at være en del længere end beregnet. Over 71 km endte vi med at cykle, og selv om særligt vores bagdele var ganske ømme ved ankomsten til Lundeborg, var vi lykkelige over at have oplevet Fyn fra sin mest charmerende side.
I morgen slutter touren, i hvertfald den aktive del. For på grund af sporarbejde, har vi måtte fremskynde den sidste del. Vi cykler til Nyborg, hvorefter vi tager toget til København. Her vil vi være et par dage inden vi tager færgen tilbage til Oslo.
I morgen vil jeg derfor skrive sidste officielle etape-log, men mon ikke jeg skriver et par føljetoner på et senere tidspunkt også.