Rom, Tivoli

Kære læsere, vi er nået til den hæsblæsende afslutning på anden sæson af rejseprogrammet om Cathrine og Allans ferier. Sørg for at læse helt til slutningen, for her kan vi nemlig løfte sløret for planerne for sæson 3!

I forrige afsnit satte vi os på toget i Orvieto og begyndte den sidste rigtige togrejse som skulle tage os til Rom.

Jeg havde frygtet Rom en lillebitte smule. I Firenze fik vi den gode feriefølelse, og den fortsatte i Orvieto, men jeg har været i Rom før, og jeg ved hvor meget større den by er, og hvor mange turister der er. Førstehåndsindtryk er vigtige, men det er ofte den sidste følelse, man husker..

Lige som i Firenze stod vi selvfølgelig af på den forkerte station, men denne gang var det ikke vores skyld, men toget der bare ikke ville køre længere. I Tiburtina-banegårdens tilhørende metrostation forsøgte vi i adskillige minutter at finde ud af hvordan billetautomaten virkede, til lyden af en insisterende brandalarm som ingen andre så ud til at ænse. Velkommen til Rom.

Til sidst fandt vi ud af at man bare kunne bruge kontaktløs betaling, og vi kom endelig afsted.

Hvis man skulle lave en slags wordcloud over de ord og sætninger som vi sagde mest under vores ophold i Rom, ville de største cirkler indeholde nogenlunde følgende:

“Ufatteligt!”

“Wow!”

“Ej, nu må de virkelig holde op”

“Det er simpelthen for fjollet det her”

Jeg tror de fleste der har gået rundt i Roms bymidte og bogstaveligtalt faldet over oldtidsfund og overdrevent pompøse bygninger væg-i-væg med tilfældige gadekøkkener og turistfælder kan nikke genkendende til vores reaktioner. Vores mere eller mindre uafbrudte pegen og måben blev lidt efter lidt erstattet af rysten på hovedet med en tilhørende bemærkning om det absurde og mest af alt lidt fjollede ved Rom som koncept.

Som for eksempel når man på vej til en eller anden restaurant tilfældigvis kommer forbi en obelisk, og sætningen “Vent, er det dén Augustus Cæsar der står nævnt på inskriptionen?” bliver ytret, eller når man ser at et tilfældig tandlægekontor er placeret i noget som ville have været en hovedattraktion i de fleste andre byer.

Det var en rigtig god oplevelse at være i Rom, men her blev hvilepulsen dog en del højere end nogen af de andre steder vi havde været, så da vi kom til afrejsedagen, besluttede vi os for at tage på udflugt.

Vores fly skulle gå ret sent, nemlig 20:40, så for at sikre at vi ikke bare rendte hvileløse rundt i Rom, tog vi i Tivoli. Altså ikke den i København, men en lille forstad til Rom med historisk villaer, og det der skulle vise sig at være et af turens højdepunkter.

Her besøgte vi nemlig Villa d’Este, som er en villa fra det 16. århundrede på UNESCOs verdensarvsliste. Turen i villaen begyndte med et museum med kunst, statuer og vaser, men her kunne vi konstatere at vi havde set nok af den slags på turen, og vi gik direkte ud i den smukke og imponerende park, med sine fontæner, flotte statuer og udsigt ned i dalen. Det var en glimrende lejlighed til at tage kameraet frem og tage lidt billeder.

Tivoli overraskede os en sidste gang uden at vi havde forventet det på toget tilbage til Rom. I få sekunder havde vi nemlig den mest utrolige panoramaudsigt over hele regionen. Et vandfald sprang ud af et bjerg, og landskabet var indhyllet i træer - romerske landsbyer og vild natur fortsatte så langt øjet rakte. Vi sad måbende i togvognen og betragtede dette syn, og da vi havde fumlet med vores telefoner nok til at forsøge at tage et billede af det, var det for sent.

Jeg kan virkelig anbefale at tage en tur ud til Tivoli, hvis man er et par dage i Rom og har brug for en afveksling fra byens konstante larm. Hvis byen der aldrig sover er New York, er Rom i hvertfald byen som er meget længe oppe. Med sit væld af historie, antikviteter og ikke mindst turister, følger en ustoppelig og indtrængende kakofoni af trafiklarm og kaos som gør dig ør og udslidt.

Vi kom hjem omkring ved 1-tiden nat til i dag (onsdag) efter en udramatisk, men som alle flyture, en smule opslidende rejse. Vi er lykkelige og mættet med gode oplevelser, men også glade for at møde den lidt lavere temperatur i Oslo, og for at sove i vores egen seng igen.

Jeg håber du har haft glæde af mine små rejsedagbøger, og hvis du ikke kan vente med at være på andenhåndsferie, så behøver du ikke at vente så længe.

Cathrine og jeg er nemlig inviteret til bryllup på Goa i Indien i slutningen af december, og vi benytter chancen til at tage lidt ferie på Sri Lanka i samme omgang, så sæson 3 af denne serie vil få præmiere allerede omkring nytår i år!