Det er muligvis bare fordi vi befinder os omgivet af både buddhisme og hinduisme, men jeg synes nu at der har været et cyklisk element over vores rejse. Det er der jo altid i rejser når man vender tilbage til udgangspunktet, men her synes jeg, at jeg kan pege på flere cykliske elementer.
I sidste post tog vi afsked med Sigiriya, og derfra tog vi til Kandy. Det blev to overnatninger, en hel del afslapning, men også besøg på et tempel dedikeret til buddhas tand, og tur på det lokale markede.
Herefter gik turen med tog til Haputale, og det var en ganske spændende tur. Udsigten undervejs var fænomenal, og dørene var åbne, så man kunne sidde med fødderne dinglende ud af togvognen, eller bare læne sig ud for en farlig selfie.
Jeg nøjes dog med at tage videoer af landskaberne der susede forbi, og når jeg kommer hjem har jeg tænkt mig at klippe det sammen til en sammenhængende sekvens.
Haputale ligger i området hvor briterne havde deres te-plantager, og mange steder er direkte opkaldt efter steder i enten Skotland eller det nordlige England.
Der ligger et helt enestående hotel, som vi havde skrabet sparepengene sammen til at kunne tage en enkelt overnatning i, og det var absolut en overvældende oplevelse, som jeg ikke vil gå for meget i detaljer med af frygt for jantelovens represalier.
Det skulle dog gå mindre harmonisk da vi skulle afsted, for undervejs gik Murphys lov i effekt, og vores chauffør fik alskens problemer undervejs så den fem timers køretur vi havde set for sig tog næsten 8. Vores tålmodighed blev sat på alvorlig prøve undervejs, og vi var ganske udmattede.
Vi havde heldigvis booket et hotelværelse for vi skal flyve midt om natten. Det var håbet af vi kunne sidde og nyde solnedgangen over lagunen, men sådan blev det ikke. I stedet lå vi ganske trætte på hotelværelset mens hotellets balsal husede et stort katolsk bryllup. Vi var dog ikke inviteret denne gang, og det var nok meget godt.
Det har unægteligt været en kæmpestor oplevelse at besøge Sri Lanka. Jeg glæder mig til at komme tilbage hertil en dag for der er så meget vi ikke nåede at se, og opholdet i sig selv har været berigende og spændende. At vi undgik det store vinteruvejr hjemme hjælper selvfølgelig også.
Min tese om at Srilankanere bare er lidt mere coole holder stadig, og hvis de ikke er coole, så er de i hvertfald venlige, gæstfrie og resourcestærke.
Landet er fascinerende; dyre- og plantelivet er flot, og så er det ganske velfungerende med god infrastruktur etc.
Jeg har vedlagt et par gode billeder jeg har skudt undervejs, og der er helt sikkert mange flere på vej.