Afsnit 1

Selv om julen sådan teoretisk varer til påske, eller fasten eller hvordan det nu er, så slutter de flestes juletraditioner juledag. Måske er der en julefrokost eller lignende i dagene efter, men det ikke så skemalagt.

Men hvad med at julemanden kommer forbi d. 28. og serverer champagne?

Det var i hvertfald en af mange ting der skete d. 28. december for os, men lad os lige sætte scenen. Vi har været i Indien i fire begivenhedsrige dage, og skulle jeg beskrive det hele, så ville denne post blive alt for lang.

Vi tog afsted d. 26. om morgenen fra mine forældres hus, fløj fra København om eftermiddagen, til Doha som er blevet en rigtig lufthavn siden jeg var der sidst. Her fik vi følge af Guri og Ellen, og vi fløj videre til New Delhi.

New Delhi er en oplevelse som I selv kan genskabe hjemme i stuen: Find blot en online farvehandler og søg efter farven “knækket grå” og tænk tilbage på lugten fra et rygerum. Tilsæt hertil et ubeskriveligt kaos, og så har man New Delhi Airport. Vi skulle dog “bare” igennem immigration og videre med et indenrigsfly til Goa. Man burde uddele medaljer til folk som klarer det med bare lidt sindsro.

I Goa skulle det være gilde, for Jonas og Stephanie skulle giftes, og vi var en del af en mindre gruppe venner fra Norge.

Cathrine skulle være brudepige, og jeg blev i sidste øjeblik opgraderet til brudesvend.

Det skulle blive et katolsk kirkebryllup, for på Goa er de katoliker, og ingenting skulle mangle i dette bryllup.

Det blev et indisk-katolsk kirkebryllup med fuldt kamera-crew, brudepiger og brudesvende i hhv. farvekoordinerede kjoler og slips/lommeklud. Vielsen var en fuld katolsk tjeneste, dog med live orkester i kirken med en violinist der spillede så country at jeg ikke kunne lade være med at tænke at det var en smule upassende.

Efter vielsen, og hvad der føltes som mange timers fotosession blev vi kørt med bus til festen, og her begynder det at blive mærkeligt.

Fest-venuen var tydeligt et sted, som tilbød mange forskellige temaer, men hvis man ikke valgte, så fik man alle deres temaer på en gang.

Serveringspersonalet havde farvestrålende veste, cowboy-hat og sheriff-stjerne. Julemandens værksted var der sammen med en del pap-rensdyr og hans (antager jeg) traditionelle jeep holdt parkeret. Der var neonskilte, græske søjler og western-hjørne, og så var der hyret et bryllups rock-band og en professionel MC/konferencier med tandpasta-smil og lummer onkel-humor; og så var festens program omvendt af hvad vi ville have gjort hjemme: Fest og dans først, mad til allersidst.

Festens program var traditionelt på en lidt amerikansk måde: Vi startede med “the bridal march” hvor brudeprocessionen marcherede ind på arenaen mens folk kastede “ris” (små plastikkugler) på dem, og efter lidt taler blev det tid til bryllupskagen.

Bryllupskagen, som tydeligvis kun havde et enkelt ægte lag og adskillige falske etager blev skåret op, og efter at have pillet alle plastikkuglerne ud af den, blev den mime-smagt på af paret, og så videre til næste programpunkt: Bryllupsskålen.

I den Goanske tradition drikker brudeparet og deres nærmeste familie champagne, mens resten drikker portvin, men den skal selvfølgelig serveres af nogen.

Pludselig spiller bandet op, og mens vi indser at det er “Santa Claus is Coming to town” ser vi i det fjerne pludselig julemanden komme dansende ind i arenaen, og fra sin gavesæk henter han to flasker champagne mens to glas kom dalende ned fra loftet til stor morskab for os alle.

Julemanden endte med at være med til hele bryllupsfesten. Han forlod først dansegulvet da maden blev serveret.

Jeg synes, at vi alle skal overveje om ikke vores juletraditioner kunne blive bare lidt bedre hvis vi gjorde den 28. december til dagen hvor julemanden kommer med champagne. Det skal vi i hvertfald blive en tradtion hos os fremover.

Det var en utrolig intens fest. Der var både gang i den hele tiden, og en klar forventning om at alle skulle danse og stille op til hvad end der var på programmet. En sund “yes and” attitude er nødvendig for overhovedet at overleve.

Næste morgen dag var det min fødselsdag. Vi var temmelig matte efter festen, og fik lidt restitutionstid i poolen inden næste fejring.

Der er så meget at fortælle. F.eks. om hvordan vi på andendagen til “homecoming party” blev koreograferet af DJ’en i det som startede som en conga-line og endte som en højintensitets-kavalakade af alle tænkelige sange som indeholdt en eller anden form for koreografi, tænk “Follow the leader”, “Macarena”, “YMCA” ja selv “Gangnam Style” var der.

Men jeg skal runde af nu, og måske skrive noget mere om det en anden gang.

I skrivende stund er det nytårsaftensdag, og vi (Cathrine, mig selv, Guri og Ellen) ankom tidligt på morgenen til Sri Lanka, hvor vi har påbegyndt et lidt roligere program. Vi har et hotel ved stranden, og det styrter ned, men temperaturen er omkring de 28 grader så det er egentlig fint nok. Vi blev hentet i lufthavnen sent om natten, og ankom på hotellet omkring kl. 5 i morges, hvor de åbenbart havde glemt at informere nattevagten om vores ankomst. Vi fik vores værelse til sidst, har sovet og spist pizza på strandbaren, men regnvejret gør det enkelt for os at vælge afslapningen som dagens program ind til nytårsfejringen på selvsamme strandbar i aften.

Vi har fem nætter her i Gall inden vi skal videre på eventyr.