Italien

september 2023

Trieste

Ferie 2, fjerde afsnit

Trieste var længe en del af Østrig-Ungarn, men blev endeligt italiensk i 1954 efter en noget kaotisk anden verdenskrig. Her fik bynavnet også tilført nogen tiltrængte vokaler til dets Slovenske navn “Trst”. Trieste har historisk set været ganske vigtig. Som den maritime silkevejs endestation, og som stedet hvor jugoslaver tog til for at købe sig højt skattede statussymboler i form af Levi’s jeans. Byens rigdom er tydelig, specielt i det område hvor de lokale praler med europas største plads med havudsigt, hvor pompøse bygninger troner, i en opulent blanding af Hapsburgsk stil og ornamentering som kun italienere kan gøre det.

Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Togferie Trieste 2023

2 minutter

Firenze

Ferie 2, femte afsnit

Mandag d. 11. september tog vi fra Trieste til Firenze. Det var en halv-lang togtur igennem det flotte norditalienske landskab. Jeg havde ved et uheld bestilt billet til den forkerte station i Firenze, nemlig Firenze Rifreddi, men efter at have kigget forgæves efter en taxa i et stykke tid, tog vi et lokaltog til hovedbanegården, hvor der heldigvis var mange af dem. Derfra checkede vi ind hos vores fantastiske værtsskab, Augusta på 9 måneder, og hendes forældre Peter og Ann.

Firenze Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Togferie 2023

2 minutter

Orvieto

Ferie 2, et intermezzo i Orvieto

Turens korteste besøg på lige under et døgn, gik til Orvieto. Vi ankom med regionaltog, og videre med kabelbanen til den historiske by, der er bygget på vulkansk jord. Fra toppen af kabelbanen tog en shuttlebus til byens domkirke, som må siges at være ganske imponerende, og minder ganske meget om den i Firenze, men fordi Orvieto er så meget mindre, virker den mere imponerende og dominerende her. Fronten er på samme måde overdådigt ornamenteret, guldbelagt, med statuer af betydningsfulde mænd med store pavehatte, og jomfru Maria-typer, side om side med imponerende ikoner og freskoer.

Interail Italien Orvieto Rejsebeskrivelse Rejser Togferie 2023

4 minutter

Rom, Tivoli

Ferie 2, sæsonafslutning

Kære læsere, vi er nået til den hæsblæsende afslutning på anden sæson af rejseprogrammet om Cathrine og Allans ferier. Sørg for at læse helt til slutningen, for her kan vi nemlig løfte sløret for planerne for sæson 3! I forrige afsnit satte vi os på toget i Orvieto og begyndte den sidste rigtige togrejse som skulle tage os til Rom. Jeg havde frygtet Rom en lillebitte smule. I Firenze fik vi den gode feriefølelse, og den fortsatte i Orvieto, men jeg har været i Rom før, og jeg ved hvor meget større den by er, og hvor mange turister der er.

Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Rom Tivoli Togferie 2023

4 minutter