Togferie

september 2023

Berlin

Ferie 2 - Electric Boogaloo

Cathrine og jeg fik ikke nok af ferie da vi cyklede rundt i Danmark, så nu er vi taget på europaferie, og også denne gang skal i få lidt rejsebeskrivelser. Jeg håber i er klar! Ferien kom egentlig lidt dårligt fra start. Ugen op til var hektisk for os begge, og aftenen før fik vi besked om at vores fly var aflyst. Vi blev dog booket om via Frankfurt, så 7 timer senere end planlagt, ankom vi til turens første destination: Berlin.

Berlin Interail Rejsebeskrivelse Rejser Togferie Tyskland 2023

2 minutter

Wien

Ferie sæson 2, episode 2

At rejse med tog er en yderst komfortabel måde at rejse på. Igår tog vi fra Berlin, og lidt over 7 timer senere var vi i Wien. Det var min første gang i Wien, så jeg vil forsøge at forklare, hvordan det føles, og jeg skal i samme omgang forsøge at undgå for megen fabulering, skønt Wien er en by med så meget, at man bliver til falds for en del fabulering.

Interail Rejsebeskrivelse Rejser Togferie Wien Østrig 2023

3 minutter

Ljubljana

Ferie 2, tredje afsnit

Tredje afsnit af feriedagbogen har været lidt forsinket, og det har kun været på grund af ekstraordinær afslappethed. Sådan er det når ferien ikke er en aktiv ferie lige som den sidste var. Vi har haft 48 timer i Ljubljana, hovedstaden i Slovenien. Det er en by og et land jeg holder meget af, selv om jeg kun har været der en enkelt gang før. Det er svært at pege præcis på, hvad der gør Ljubljana så kær, men jeg tror at man som skandinaver instinktivt føler sig mere vel i de lidt mindre hovedstæder.

Interail Ljubljana Rejsebeskrivelse Rejser Slovenien Togferie 2023

2 minutter

Trieste

Ferie 2, fjerde afsnit

Trieste var længe en del af Østrig-Ungarn, men blev endeligt italiensk i 1954 efter en noget kaotisk anden verdenskrig. Her fik bynavnet også tilført nogen tiltrængte vokaler til dets Slovenske navn “Trst”. Trieste har historisk set været ganske vigtig. Som den maritime silkevejs endestation, og som stedet hvor jugoslaver tog til for at købe sig højt skattede statussymboler i form af Levi’s jeans. Byens rigdom er tydelig, specielt i det område hvor de lokale praler med europas største plads med havudsigt, hvor pompøse bygninger troner, i en opulent blanding af Hapsburgsk stil og ornamentering som kun italienere kan gøre det.

Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Togferie Trieste 2023

2 minutter

Firenze

Ferie 2, femte afsnit

Mandag d. 11. september tog vi fra Trieste til Firenze. Det var en halv-lang togtur igennem det flotte norditalienske landskab. Jeg havde ved et uheld bestilt billet til den forkerte station i Firenze, nemlig Firenze Rifreddi, men efter at have kigget forgæves efter en taxa i et stykke tid, tog vi et lokaltog til hovedbanegården, hvor der heldigvis var mange af dem. Derfra checkede vi ind hos vores fantastiske værtsskab, Augusta på 9 måneder, og hendes forældre Peter og Ann.

Firenze Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Togferie 2023

2 minutter

Orvieto

Ferie 2, et intermezzo i Orvieto

Turens korteste besøg på lige under et døgn, gik til Orvieto. Vi ankom med regionaltog, og videre med kabelbanen til den historiske by, der er bygget på vulkansk jord. Fra toppen af kabelbanen tog en shuttlebus til byens domkirke, som må siges at være ganske imponerende, og minder ganske meget om den i Firenze, men fordi Orvieto er så meget mindre, virker den mere imponerende og dominerende her. Fronten er på samme måde overdådigt ornamenteret, guldbelagt, med statuer af betydningsfulde mænd med store pavehatte, og jomfru Maria-typer, side om side med imponerende ikoner og freskoer.

Interail Italien Orvieto Rejsebeskrivelse Rejser Togferie 2023

4 minutter

Rom, Tivoli

Ferie 2, sæsonafslutning

Kære læsere, vi er nået til den hæsblæsende afslutning på anden sæson af rejseprogrammet om Cathrine og Allans ferier. Sørg for at læse helt til slutningen, for her kan vi nemlig løfte sløret for planerne for sæson 3! I forrige afsnit satte vi os på toget i Orvieto og begyndte den sidste rigtige togrejse som skulle tage os til Rom. Jeg havde frygtet Rom en lillebitte smule. I Firenze fik vi den gode feriefølelse, og den fortsatte i Orvieto, men jeg har været i Rom før, og jeg ved hvor meget større den by er, og hvor mange turister der er.

Interail Italien Rejsebeskrivelse Rejser Rom Tivoli Togferie 2023

4 minutter